‹ Se alle nyheder

CERTEGO Danmark er ny Enterprise Partner hos Vitani Security

7. december 2021

CERTEGO og Vitani indgår en national partnerskabsaftale inden for adgangskontrol-løsninger på det danske marked. Aftalen er en vigtig del af CERTEGOs strategiske satsning og videreudvikling af CERTEGO som førende sikkerhedsudbyder i Danmark.

 

”Vi har i CERTEGO stort fokus på strategi og på at positionere os endnu stærkere i markedet og dermed flytte mindsettet og opfattelsen i markedet - fra ”låsesmedsvirksomhed” til nu at kunne tilbyde vores kunder komplette sikkerhedsløsninger. Med Vitani Security har vi fået en tæt strategisk samarbejdspartner, og vi glæder os meget over at kunne udvikle vores forretning og dermed tilbyde vores kunder Nedap AEOS-løsninger. De mange fordele, der er forbundet med AEOS, herunder fleksibiliteten, åbne standarder og et væld af integrationsmuligheder med tredjepartssystemer gør platformen særdeles attraktiv, og vi har allerede nu gang i flere spændende projekter, som omfatter AEOS”, fortæller Jesper Mølbach Thomsen, Managing Director ved CERTEGO.

”Vi har samarbejdet med CERTEGO i et par år nu og de har i dén grad eksekveret. De har formået at forstå værdien af, hvad vi i samarbejde kan bringe slutkunderne. Vi er meget glade for at have fået CERTEGO ombord som Enterprise Partner, og vi ser meget frem til et fortsat tæt samarbejde.", 
fortæller Michael Skaaning Johansen, Vitani.

For mere information, kontakt venligst:

Jesper Mølbach Thomsen, Adm. direktør CERTEGO Danmark +45 20 53 00 47 jesper.thomsen@certego.dk

‹ Se alle nyheder