‹ Se alle ledige stillinger

CERTEGO søger Serviceleder som er stærk i ledelse og planlægning

29. april 2022

Sikkerhed bliver en vigtigere og vigtigere del af de fleste danskers hverdag og branchen er i en rivende udvikling. CERTEGO A/S sælger, rådgiver og servicerer alle former for sikringsløsninger fra private kunder til supersygehuse, fængsler, det offentlige Danmark og private virksomheder af enhver størrelse.

CERTEGO er i dag branchens førende og virksomhed indenfor sikring og tilbyder markeds bredeste vifte af løsninger indenfor følgende områder Alarm, Adgangskontrol, Tv overvågning, Brand, Låsesystemer og
mekaniske sikrings løsninger. Syntes du at, ovenstående er en spændende branche, så kunne du være
vores nye kollega i Aarhus.

Med reference til afdelingschefen, bliver du ansvarlig for alle installations- og serviceaktiviteter. Det bliver din opgave at lede, motivere og udvikle serviceafdelingens medarbejdere.

Du er typen, der får mere energi af at være i en travl hverdag. Du er til planlægning og koordinering af en
travl hverdag for mange mennesker og forskelligartede opgaver. Dit hjerte banker for at give vores kunder en super oplevelse af service på et meget højt niveau. Du er klar til yde den nødvendige indsats, som er afgørende for at holde CERTEGOS kunder tilfredse, og ved hele tiden at optimere den daglige drift.

I stillingen får du ansvar for at:

  • Koordinere de forskellige opgaver i den daglige implementering og servicering af de mange opgaver og produkter indenfor: Alarm, Adgangskontrol, Tv overvågning, Brand, låsesystemer og mekaniske sikrings løsninger.
  • Udvikle medarbejdernes kompetencer for både montører og lærlinge.
  • Implementere og optimere processer i den daglige drift.
  • Koordinere og planlægge og udførelse af total leverance, montage og opstart af store projekter
    i samarbejde med Afdelingschefen og Key Account Manager.

For at få succes forestiller vi os, at du

  • Har en teknisk uddannelse som håndværker, maskinmester eller tilsvarende.
  • Har minimum 5 års erfaring med ledelse af et større team af medarbejdere indenfor service- og
    montage.
  • Er strategisk tænkende, resultatorienteret og kommercielt anlagt og dermed forstår hele værdikæden
    fra første kundekontakt til after sales og service, samtidig med at du trives med at styre en
    driftsorganisation.
  • Er en synlig leder, der har øje for potentialet i nye idéer og i mennesker omkring dig, og du kan
    skabe den struktur og det overblik, der skal til for at skabe resultater.
  • Har et smittende engagement, et stort drive og en naturlig autoritet, og du opnår følgeskab fra dine
    medarbejdere og kolleger gennem involvering, lydhørhed og en stærk prioritering.
  • Er hjemmevant i MS Office og behersker dansk på højt niveau. Kendskab til Navision er en fordel
    men ikke et krav.
  • Købmandskab, analytisk forståelse
  • Har erfaring fra sikkerhedsbranchen

Fra traditionelle Ruko-låse til højteknologiske sikkerhedsløsninger

CERTEGO er en førende leverandør af sikkerhedsløsninger med over 45 års erfaring fra låsebranchen.
Tryghed er stadig kerneforretningen, selvom de traditionelle låse i dag typisk er skiftet ud med mere
avancerede og intelligente systemløsninger. Du bliver en del af CERTEGO Danmark, der med over 100
ansatte på 6 filialer rundt i landet, dækker hele Danmark. Du vil referere til afdelingschefen hos CERTEGO
Århus, men du får også internationale kollegaer og sparringspartnere. Samlet er CERTEGO nemlig over
1.200 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Finland med en fælles omsætning på 1,6 milliarder DKK.

Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet?

Hvis du har uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lars Hoffmann på
lars.hoffmann@certego.dk eller mobiltelefon 3037 3110. Stillingen skal besættes snarest muligt, og
ansøgninger behandles derfor løbende.

 

‹ Se alle ledige stillinger