Vindueslåse til erhverv

/global/scaled/4000x1742x0x324x1000x435/Other-certegoDK-billeder-produkter-ydelser-erhverv-vinduerlase-assa.jpg

Tyven vælger altid den letteste vej ind og ud. Med sikre låse på ejendommens vinduer minimerer du risikoen for ubudne gæster. Vælg mellem kodelåse og mekaniske vindueslåse.

Det er ikke bare dørene, der skal sikres mod ubudne gæster. Vinduerne er typisk en enkel vej ind og ud for tyven og et sikkerhedspunkt, der ofte overses. Hos CERTEGO hjælper vi dig med at finde den rette type vindueslås til din virksomhed.

Lås vinduerne med en kode

Beskyt din virksomhed og dit inventar med en vindueslås uden nøgler. Vi samarbejder fx med ASSA, der tilbyder sikkerhedshåndtaget CodeHandle. Disse vindueslåse åbnes og låses med kode via et indbygget tastatur i stedet for med nøgle. Låsen er batteridrevet, og koden bevares ved eventuelt strømudfald. Det er praktisk, enkelt og øger trygheden i din virksomhed.

Robuste mekaniske låse til vinduer

Mekaniske låse er enkle at montere på vinduerne, og der er varianter til både indadvendte og udadvendte vinduer. Du låser disse låse ved at trykke cylinderen ned i cylinderhuset. På den måde skabes der en sammenkobling mellem cylinderhuset og slutblikket, der danner en stærk brudsikring. Vinduet er derefter let at låse op ved at vride nøglen, så cylinderen automatisk hopper tilbage.

Vælg den rigtige vindueslås til din virksomhed

Med den rette type vindueslås øger du sikkerheden og minimerer risikoen for indbrud. Kontakt os, så hjælper vi dig med at sammensætte et låsesystem, der er tilpasset til netop din virksomhed samt dine krav og ønsker til sikkerhed.