Sikker dørlukning med dørlukkere

/global/scaled/1430x622x173x207x1000x435/Other-certegoDK-billeder-produkter-ydelser-erhverv-dorlukkere.jpg

Det er vigtigt, at døren lukkes ordentligt. En dørlukker sikrer at yderdøre, inderdøre og branddøre ikke står åbne. På den måde sikrer man fx, at brandsikringen opretholdes i bygninger med mange mennesker.

Dørlukkere forhindrer, at døre står åbne, blæser op eller står og smækker. De findes i flere forskellige varianter med standardarm, glidearm og frisvingfunktion. Dørlukkere kan desuden være indbyggede og placeret i gulvniveau. 

Dørlukkere med standardarm

Dørlukkere med standardarm fås i forskellige udførelser og styrker, afhængig af vægten og bredden på den dør, de skal placeres på. Alle har dog regulerbar lukkekraft, lukkehastighed, tilkoblingseffekt og åbningsbremse og passer til både venstre- og højremonterede døre. De fleste er også typegodkendte til branddøre.

Dørlukkere med glidearm

Disse typer dørlukkere fås også i en række forskellige udførelser, der passer til døre med forskellig vægt og bredde. Dørlukkere med glidearm fås med kamskiveteknik, hvilket betyder, at åbningskraften i forhold til lukkekraften bliver lettere end ved almindelige dørlukkere. Perfekt til miljøer, der kræver kontrollerbar og sikker lukning.

Dørlukkere med frisvingfunktion

Dørlukkere med frisvingfunktion kan bruges som branddørlukkere og er velegnede til overvågning af en eller flere brandklassificerede døre. Denne type dørlukkere kan ofte anvendes på hospitaler, i ældreboliger, på hoteller og lignende. De har, som andre typer dørlukkere, regulerbar lukkekraft, lukkehastighed, tilkoblingseffekt og åbningsbremse og passer både til venstre- og højremonterede døre.

Vælg den rigtige dørlukker til din virksomhed 

Med en dørlukker forhindrer du, at døre åbnes ved en fejltagelse og du opretholder dermed ejendommens brandsikring. Vi tilbyder en række forskellige løsninger, der sikrer, at dine døre holdes lukkede.

Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde de rigtige dørlukkere til dit miljø.