Fra Låsepartner til CERTEGO

Har du undret dig over, hvor Låsepartner blev af? Vi er her endnu og er stadig samme firma. Vores nye navn er CERTEGO.

I marts 2015 skiftede Låsepartner navn til CERTEGO. Navneskiftet skete samtidig med et navneskifte hos norske Låsgruppen og svenske SweSafe, der alle er virksomheder ejet af ASSA ABLOY. Sammen er vi Nordens største totalleverandør af sikkerhedsløsninger. 

Virksomhedens succes har altid været baseret på vores dygtige medarbejdere. Kvalificerede og erfarne sikkerhedsinstallatører har i flere årtier bidraget til at give vores tidligere navn Låsepartner et godt renommé. 

CERTEGO er en moderne sikkerhedsvirksomhed 

Vores drivkraft er innovation og udvikling. Historisk har navnet Låsepartner ofte været forbundet med sikkerhedsprodukter og løsninger, der i dag udgør en mindre del af vores virksomhed. Det har ikke været tydeligt nok, at vi er en moderne sikkerhedsvirksomhed med teknik og sikkerhedsløsninger helt i front.

CERTEGO betyder at sikre trygt. Med navneskiftet markerer vi vores udvikling og vores styrke som totalleverandør, der er repræsenteret lokalt, nationalt og over hele Norden. Læs mere om vores vision og vores værdier.